Søndag den 16. april 2023 kl. 12-16 byder Stensbygaard velkommen i forårshaven.
Stensbygaards have blev anlagt i 1872 samtidig med selve gårdanlæggets opførelse. Det skete da Stensby Møllegård, ved starten af Mallings Kløft, og Vrangsgaarde, nord for Kong Valdemars jagtslot, blev lagt sammen. I dag er haven bemærkelsesværdig for sine mange, sjældne og ældre udenlandske nåle- og løvtræer.
I foråret lyser haven op med sine mange forårsblomster, særlig gule påskeliljer og blå skilla er der mange af. Havens sø emmer også af liv, hvor mange trækfugle gør holdt på denne årstid.