Beskrivelse

Udeskole i Mallings Kløft giver mulighed for tværdisciplinær undervisning mellem historie, samfundsfag, biologi og geografi. Udgangspunktet for undervisningen er Stensby Møllebæk som snor sig ned gennem Mallings Kløft.

Kløften er et resultat af den sene istids gletcher og underliggende smeltevandskanaler, som har skabt landskabets dramatiske, tunneldalsudtryk. Den sene istid – Weichsel istiden – dateres til at begynde omkring år 70.000 før vor tidsregning og ophøre omkring år 10.000 før vor tidsregning. I nyere tid, fra 1600-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet, var Stensby Møllebæk i Mallings Kløft forudsætningen for mølledriften af Stensby Mølle. I de sidste 40-50 år har Mallings Kløft skiftet funktion til nu at være et rekreativt område for gående, og Stensby Møllebæk er siden 2007 blevet en forbedret yngleplads for havørrederne.

Om Stensby Mølle

Indtil 1880’erne var Stensby Mølle aktiv. Møllen bestod af fem vandmøller langs Stensby Møllebæk i Mallings Kløft. De havde hver deres funktion og udnyttede vandkraften til at drive møllehjulet rundt. Stensby Mølle var en såkaldt ”græsmølle” eller også kaldet ”vintermølle”. Det vil sige, at møllen kun var aktiv i vinterhalvåret, når der var meget vand og dermed ikke behov for at spare på vandet til de omkring liggende marker og kreaturfolde.Vintermøllens driftsperiode var bestemt af Dansk Lov af 1683, udstedt af Kong Christian den 5. (1646-1699). Ifølge Danske Lov var det tilladt at drive
vintermøller fra september til 1. maj. I lovteksten står der følgende: ”Hvo som haver Vinter- eller Græs Mølle, hand skal optage stigbord den første Maji, og ej sette det neder igjen, før end alt Høe og Korn er inde
af den Stæd eller derhos, så vit Vandet kand skade gjøre.” (Danske Lov, 1683, 5-11-2).

Det at drive en mølle var frem til sidste halvdel af 1800-tallet et privilegeret erhverv, hvor den enkelte mølle havde eneret til at drive mølledrift i et bestemt område af landet. Med loven om næringsfrihed fra 14. april 1852, blev mølledriften liberaliseret, og konkurrencen hårdere, gennem blandt andet de på den tid nye industrialiserede møller, der på dampkraft kunne drivesubegrænset af klimatiske forhold. At Stensby Mølle ophørte som mølle i 1880’erne må formodes at hænge sammen med de nye vilkår for driften.

Da Stensby Mølle var aktiv, bestod den af fem vandmøller. De nordligste, som del af møllegårdens anlæg var kornmøllen og sigtemøllen.
Længere mod syd, hvor der i dag går en skovvej på tværs af Mallings Kløft lå grynmøllen, efterfulgt af stampemøllen og lermøllen. Aftegn af møllernes placering kan stadig ses i terrænet. Se også et ældre kort over møllernes placering ved at klikke her.

I kornmøllen blev kornet først afskallet ved at blive ført gennem en skallekværn. Skaldelene blev brugt til foder, og de afskallede kerner blev malet til brødmel.
I sigtemøllen blev det malede brødmel fra kornmøllen ført gennem et sigteværk, der skilte klid fra melet.
I grynmøllen blev afskallede kerner malet og sigtet til forskellige gryntyper. Stampemøllens funktion var,
med vandets kraft at føre en bjælke i en lodret bevægelse, at stampe et materiale mod et fast underlag. Lermøllen blev brugt til at forberede ler til teglstensproduktion.

Fiskene i Stensby Møllebæk.

Fra Stensby Møllebæk havde funktion som drivkraften for Stensby Mølles vandmøller, blev bækkens funktion mere af rekreativ karakter, inden at bækken i 2007 blev forbedret som yngleplads for havørrederne.

På baggrund af et samarbejde i 2007 mellem Stensbygaard og Vordingborg Kommune om at åbne dele af rørlagt strækning af Stensby Møllebæk nord for Mallings Kløft, blev det muligt gennem økonomisk støtte fra bl.a. EU’s fiskepulje på de åbne strækninger af bækken at forbedre forholdene for fisk. Gydegrus blev lagt ud på udvalgte steder, og sving blev etableret for at store fald i bækken blev mindre og fiskenes bevægelsesmuligheder dermed større.

Undervisningsemner.

Med udgangspunkt i stedets historie, er der god mulighed for over for eleverne at præsentere og eksemplificere, hvad politiske rammebetingelser gør for historiens gang. Dette både historisk og aktuelt. Mølledriftens historie viser, hvordan samfundet var organiseret under styreformen enevælde og siden under den demokratiske styreform, hvor frihed og konkurrence bliver styrende elementer.

Spørg og diskuter med eleverne forskelle og ligheder mellem enevælde og demokrati. Bed eleverne reflektere over, hvordan de to forskellige situationer har ændret møllerens erhverv og hverdag.
Med udgangspunkt i forbedringen af Stensby Møllebæk for havørred ynglen, spørg og diskuter med eleverne, hvad det er for natursyn, som gør, at EU interesserer sig for fiskenes trivsel. Bed endvidere eleverne reflektere over, hvorfor Vordingborg Kommune gerne vil tilskynde havørredyngel. Introducer evt. eleverne for den kommunale vision om at styrke kystfiskeriet, for at styrke lokalområdets turisme.

Kildemateriale

Mølleordbogen:
http://www.mølleordbogen.dk/

Lampe, Jens (1984): Møller og møllere i Danmark gennem 100 år. Dansk Mølleforening 1884-1984, Århus: Forlaget Chronos.