Kom tæt på Middelalderen og tiden, da kongerne Valdemar ”Sejr” (1170-1241) og Valdemar ”Atterdag” (1321-1375) regerede Danmark.

Tilnavnet ”Sejr” kom fra kongens erobringer af landområder i Tyskland og Baltikum. Det var også Valdemar ”Sejr”, som tog i mod flaget Dannebro, da det i 1219 faldt ned fra himlen. Det markeres fortsat med mærkedagen ”Valdemars Dag” den 15. juni.

Tilnavnet “Atterdag” er, så vidt vides, samtidigt, men der findes ikke nogen sikker viden om, hvad tilnavnet betyder. Måske hentyder det til en talemåde, der betyder noget i retning af “sikke tider”. Det var Valdemar ”Atterdag” der lod Gåsetårnet i Vordingborg opføre i 1364. At forsvarstårnet blev prydet med en guldgås skal efter sigende hænge samme med ønsket om at håne fjenden, Hansestæderne, der mange gange havde erklæret krig.

Valdemar ”Atterdag” var far til Danmarks dronning Margrethe I.Besøg fortidsmindet ”Kong Valdemars Jagtslot”, der ligger i forbindelse med Stensby Møllebæk Stiers blå rute.

Start turen fra P-pladsen ved Søskoven. Herfra tager det godt 10 min. at gå ind til fortidsmindet. Se kort. Vær opmærksom på, at for at komme hen til fortidsmindet skal man passere gennem en kreaturfold. Det er vigtigt, at man altid lukker klaplåger efter sig, så evt. dyr på fold ikke kan komme ud.

Vordingborg Kommune har, som del af kommunens fortidsmindeguide, opstillet et skilt, som formidler fortidsmindets historie. Med udgangspunkt i lokaliteten, skiltet og det materiale, der henvises til på denne side, er idekataloget udviklet.

Freden i Stensby

Den 7. juni 1238 blev ”Freden i Stensby” underskrevet. Det menes, men vides ikke med sikkerhed, at selve underskrivelsen af fredstraktaten fandt sted i umiddelbar nærhed af Kong Valdemars Jagtslot. Freden blev indgået mellem Kong Valdemar Sejr og repræsentanter fra den tyske ridderorden og pavestolen i Rom. Med stor sandsynlighed var der tale om tilstedeværelse af en del mennesker og derfor var der ikke plads til alle på selve jagtslottet.

I de historiske kilder fortælles det, at følgende personer var til stedet fra dansk side:

  • Kong Valdemar
  • Kong Erik`
  • Hertug Abel
  • Hertug Kristoffer
  • Ærkebiskop Uffe af Lund
  • Fhv. bisp Wilhelm af Modena
  • Bisp Peder fra Århus
  • Bisp Niels fra Roskilde
  • Bisp Jens fra Børglum

Forliget betød,at Danmark i Estland fik landområder tilbage, som Tyskland havde besat siden 1223. Forligets ordlyd findes stadig. Klik her for at læse dets oversættelsen af historiker Niels Skyum-Nielsen.

Med udgangspunkt i forligsteksten, fortæl eleverne om Danmark og landets udenrigspolitiske situation i 1200 og 1300-tallet.

Inddel eleverne i to hold, hvor hvert hold repræsenterer en forhandlende part.

Del forligsteksten eller en forkortet version af teksten ud til hvert hold og bed hvert hold om at udarbejde 10 argumenter for de krav, parterne vil have gjort gældende, for at kunne opnå forliget.

Lærerens rolle er, udover at forklare opgaven, at hjælpe gruppearbejdet i gang og efterfølgende at være forhandlingens ordstyrer. Når forhandlingen er gennemført, involver så eleverne i at reflektere over indholdet af Stensby-forliget, og fortæl eleverne om det efterfølgende historiske forløb, og hvorfor Estland ikke længere er en del af Danmark.

Dengang Valdemar ”Atterdag” var konge

1300-tallets Danmark var en meget anderledes verden fra den, vi kender i dag. At Vordingborg havde en anden betydning for landet, end i dag, er een ting. Men hverdagslivet var også på mange måder forskelligt fra i dag.

Med udgangspunkt i samling af eleverne på den oprindelige borgmotte, omkranset af den gamle voldgrav, indled med i fællesskab at synge sangen ”På Sjølunds fagre sletter” (B.S. Ingemann,1819), der handler om kong Valdemar ”Atterdag”.

Med udgangspunkt i sangteksten, fortæl om Valdemar ”Atterdag” og hvordan han var kendt for at gå på jagt.

Spørg eleverne om, hvordan de, ved at se ud over landskabet, kan forestilles sig et jagtbesøg på jagtslottet.

Spørg evt. eleverne om følgende:

  • Hvorfor man dengang gik på jagt?
  • Hvordan gik man på jagt i Middelalderen?

Fortæl herefter eleverne om myten om kong Valdemar ”Atterdags” vilde natridt mellem Gurre og Vordingborg Slot.

Spørg elevene om:

  • Hvorfor myter og overtro forekom i Middelaldersamfundet?
  • Hvordan eksisterer der myter og overtro i dag?

Fortæl endvidere eleverne om, hvordan samfundet dengang var hierarkisk opbygget. Enhver kendte sin plads fra konge, borger og bonde til træl.

Spørg eleverne om, hvordan de opfatter forskellen mellem det hierarkiske samfund dengang og vor demokratiske samfundsstruktur i dag.

Bed eleverne om 2 og 2 at skrive en liste med 5 fordele og 5 ulemper ved en demokratisk samfundsstruktur og ved en hierarkisk samfundsstruktur.

Diskuterer herefter deres synspunkter og relater dem til de historiske fakta for begge tidsperioder – 1300-tallet og begyndelsen af det 21. århundrede.

Kulturarv – hvad er det?

Kong Valdemars Jagtslot er et fortidsminde. Midt på borgmotten omkranset af voldgraven er der rejst en såkaldt ”Fredningssten” af granit. I stenen er der
indhugget en krone, som indikerer, at det er statens sten, og bogstaverne F. M. De står for ”Fredet Mindesmærke”.

Kong Valdemars Jagtslot blev i 1905 udpeget og registreret som fortidsminde. Fortæl eleverne om, hvad det vil sige, at noget er udpeget af staten til fortidsminde.

På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside (6. juni 2013) skrives der eksempelvis følgende om fortidsminder: ”Hvert fortidsminde er et uerstatteligt minde om vores fælles fortid.” Ofte siger man også, at der er to grunde til, at fortidsminder er fredet og skal bevares. Den ene er at fortidsminderne anses for at være en god kilde til at forstå fortiden og gerne den del af fortiden, hvor der ikke foreligger mange skriftlige kilder. Den anden grund er, at fortidsminderne indgår i landskabet som en erindring og et minde om tidligere tider, før os selv.

Spørg eleverne om, hvorfor de tror, at ”Kong Valdemars jagtslot” blev fredet i 1905 og ikke langt tidligere i historien.

Introducer gennem diskussion af elevernes svar, hvordan man på forskellige tidspunkter og på forskellige steder i verden bliver opmærksom på særlige ting og forhold. I sidste halvdel af 1800-tallet herskede der eksempelvis en udbredt romantisk bevægelse i Danmark og andre europæiske lande, som var meget optaget af den nationale historie, af hvad der var dansk og af hvordan det adskilte sig fra andet. Det oprindelige og det autentiske, blev derved noget af stor identitetsmæssig vigtighed for folk. Den nationale historie fik en anden betydning for folk, og derfor så man med andre øjne end tidligere på det, der kom til at hedde fortidsminder. Den nationale kulturarv har også identitetsmæssig og værdipolitisk betydning i dagens Danmark.

Spørg eleverne om, hvordan de oplever det, og bed dem, i grupper af 2, udpege 5 ting fra deres hverdag, som de skal argumentere for, bliver fredet og dermed en del af kulturarven.

Kildemateriale:
Jensen, Bernard Eric (2008): Kulturarv – et identitetspolitisk konfliktfelt, København: Gads Forlag.